Prøv avisen

I Pompeji var vulkanen ikke den eneste trussel

Store dele af den syditalienske by Pompeji nær Napoli blev ødelagt og begravet i lava og aske ved et udbrud af vulkanen Vesuv i år 79 efter Kristi fødsel, men allerede inden da havde byens borgere udsat sig for daglig sundhedsskadelig påvirkning, viser ny forskning. Den har afdækket et højt indhold af det giftige stof antimon i de rør, der ledte vandet rundt i Pompeji. På dette billede fra omkring år 1900 ses Vesuv i baggrunden. Foto: Ullstein-Pachot/ritzau

Analyser af et vandrør fra Pompeji påviser et alarmerende højt niveau af grundstoffet antimon. Det kan være en hidtil overset sundhedstrussel – og en del af forklaringen på Romerrigets undergang. En dansk forsker har spillet en central rolle for den nye viden

De gamle romeres lemfældige omgang med bly har længe været en stående diskussion blandt historikere og andre videnskabsfolk. Nu kaster et internationalt hold forskere en ny bombe ind under Romerrigets folkesundhed: det giftige grundstof antimon.

Det opsigtsvækkende resultat stammer fra analyser af en stump af et romersk vandrør, fundet i 1875 i Caecilius Jucundus’ villa i Pompeji i det sydlige Italien og nu en del af en privat samling.

Caecilius Jucundus døde i år 62 efter Kristi fødsel og var bankmand og auktionsholder i byen Pompeji, der i år 79 blev ødelagt og begravet i aske efter et udbrud af vulkanen Vesuv.

Lektor Kaare Lund Rasmussen fra institut for fysik, kemi og farmaci ved SDU var med på det forskerhold, der fandt frem til de høje koncentrationer af det giftige stof.

”Under et besøg hos min franske kollega professor Philippe Charlier blev jeg forelagt idéen om at analysere det pompejanske vandrør for at se, hvad der var i det. Nutidens højteknologiske analysemetoder åbner jo op for en masse spændende muligheder, og ligesom jeg får Philippe ofte lidt skæve indfald til at prøve nye ting af. Ofte giver det ingenting, men af og til giver det bonus, som det jo skete med vandrøret,” fortæller Kaare Lund Rasmussen.

Selve analysearbejdet foregik på Charts laboratorium på institut for fysik, kemi og farmaci i Odense. Her råder man nemlig over en analysemaskine kaldet induceret koblet plasma-massespektrometer.