Jordens ældste og yngste er tusinder af år fra hinanden

Nogle af Jordens organismer kan blive flere tusinder år gamle. Vi mennesker lever noget kortere, men faktisk meget længere, end vi burde, og det skyldes blandt andet, at vi lever i fangenskab

Krybdyr har lavt stofskifte og lever derfor længe. Det er kæmpeskildpadden fra Galapagos et godt eksempel på, da den kan blive over 150 år gammel. –
Krybdyr har lavt stofskifte og lever derfor længe. Det er kæmpeskildpadden fra Galapagos et godt eksempel på, da den kan blive over 150 år gammel. – . Foto: Dolores Ochoa/ritzau.

Hvert andet barn, der fødes i vores del af verden i disse år, kan forvente at leve i 100 år. Det er den absolutte toprekord for menneskelig forventet levetid indtil nu. Men faktisk er der levende organismer på Jorden, der kan leve i flere tusinder år, så hvor står vi mennesker henne aldersmæssigt sammenlignet med det øvrige liv på Jorden?

Som navnet antyder, har en døgnflue et meget kort liv, og et menneskeliv på 100 år synes derfor meget langt til sammenligning. Til gengæld kan elefantskildpadden, også kendt som kæmpeskildpadden fra Galapagos, blive over 150 år, og dermed synes vores levetid at blegne. Så hvad er det, der gør, at nogle dyr lever længere end andre?

Tobias Wang, der er professor i dyrefysiologi ved Aarhus Universitet, forklarer, at blandt andet dyrets størrelse er afgørende.

”Generelt er det sådan, at jo større et dyr er, jo længere lever det,” forklarer Tobias Wang.

Sidste år påviste en dansk forskergruppe, at den grønlandske haj kan blive over 500 år, men det er også et meget særpræget dyr, forklarer Tobias Wang, fordi den lever i ekstrem kulde, er stor og har et meget lavt stofskifte. På den måde er hajen også med til at understøtte den fremherskende teori om, hvorfor organismer ældes og dør.

Spørgsmålet om aldring og død deler sig nemlig i to. Er det noget, vi er programmeret til? Eller er det et såkaldt epifænomen, altså noget, der bare sker?

”Evolutionært ville det give god mening, at vi skulle være kodede til at ældes og dø, så vi kan give plads til den næste generation, der har fået blandet kortene fra forældrene og dermed har bedre vilkår for at tilpasse sig miljøet. Men teorien om naturlig selektion forstås som udgangspunkt på individplan og ikke som udtryk for en kollektiv interesse. Så hvad skulle egeninteressen være i at dø?”, siger Tobias Wang.

Døgnfluen er blandt de dyrearter, der har den korteste levetid. Mens andre flyvende væsner såsom papegøjen kan leve i 50 år, lever den lille flue kun i en dags tid. – Foto: Søren Skarby/ritzau.
Døgnfluen er blandt de dyrearter, der har den korteste levetid. Mens andre flyvende væsner såsom papegøjen kan leve i 50 år, lever den lille flue kun i en dags tid. – Foto: Søren Skarby/ritzau.

Dermed hælder man til, at aldring og død er noget, der bare sker, fordi kroppen livet igennem bliver slidt ned af ilten. Den såkaldte oxidation betyder, at den reaktive ilt forårsager skader på fedt, proteiner og DNA, og på samme vis kan visse mutationer i vores kropsvæv, som i visse tilfælde leder til kræft, også hænge sammen med iltpåvirkningen.

Derfor mener man, at dyrs levetid hænger sammen med blandt andet stofskiftet, fordi dette angiver niveauet for energiomsætningen, som er afhængigt af iltoptagelseshastigheden. Et højt stofskifte betyder altså et større optag af ilt og dermed en hurtigere aldring, hvorimod et lavt stofskifte betyder et mindre iltoptag og derfor, ifølge teorien, et længere liv.

Ud fra dette er det ikke overraskende, at koldblodede dyr såsom hajer og krybdyr, der har lavt stofskifte, lever længe, ligesom større dyr generelt lever længst, fordi de har et lavere stofskifte end mindre dyr.

Men der er undtagelser, indskyder Tobias Wang. Ørkenrotten vejer 30-35 gram og er dermed lidt større end en almindelig mus. Hvor en mus sjældent bliver mere end 2-4 år gammel, før den dør af alderdom, kan en ørkenrotte blive over 30 år gammel.

Den bliver med andre ord markant ældre, end dens størrelse umiddelbart skulle tillade. Ørkenrottens lange levetid bunder formentlig i, at den har et nedsat stofskifte og evnen til at undertrykke de celleskader, der ellers opstår gennem livet gennem blandt andet oxidation.

På samme vis kan nogle fugle blive meget ældre end visse pattedyr, og det er ikke ualmindeligt, at en lille fugl i fangenskab kan blive 20-30 år. Der er derfor sandhed bag ordene, når man siger, at man skal overveje, hvem ens papegøje skal testamenteres til. ”Tilsyneladende er ilt ikke så giftigt for visse fugle, og de har et bedre antioxidativt forsvar. I princippet kunne det have stort potentiale for os, hvis vi kunne finde de stoffer, der muliggør det, fordi det i teorien ville have livsforlængende egenskaber for os. Dog er det sjældent sådan, at en bestemt egenskab styres af et enkelt gen eller molekyle, så hvorvidt det nogensinde kan lade sig gøre, er tvivlsomt,” forklarer Tobias Wang.

Jordens levende organismer begrænser sig dog ikke kun til dyr. Eksempelvis tilskrives aktinobakterien, som er én af de mest almindelige livsformer i jorden, og som nedbryder forskellige organiske stoffer, en alder på hele 500.000 år.

Men også i planteriget findes imponerende oldinger, forklarer Anders Ræbild, der er lektor ved sektion for skov, natur og biomasse på Københavns Universitet. Således kan børstekoglefyrren, der typisk findes i bjergregionerne af det vestlige USA, blive omkring 5000 år gammel.

”Børstekoglefyrren kan formentlig blive så gammel, fordi den findes i et klima, hvor den ikke kan vokse særligt hurtigt. Der er blandt andet meget tørt, og det betyder, at det tager lang tid, før de bliver store,” forklarer Anders Ræbild.

Det koster et træ meget energi at gro og vedligeholde en stor krop. Hvis balancen mellem omkostning og energiopsamling gennem fotosyntesen bliver negativ, risikerer træet at dø. Risikoen for dette er større, jo større træet bliver. Tanken er altså, at børstekoglefyrren har en sirlig balance i sin vækst, som tillader det lange liv.

Ligesom med dyr, synes der at være en sammenhæng mellem størrelse og levetid i planteriget, forklarer Anders Ræbild.

”Generelt har små planter en kort livscyklus. Eksempelvis kan planten arabidopsis, også kendt som gåsemad, sætte frø en måned, efter den har spiret, hvorefter den dør.”

Så hvorfor kan vi ikke blive 512 år som grønlandshajen eller 5000 år som børstekoglefyrren? Ifølge Danmarks Statistik er middellevetiden, altså den gennemsnitlige forventede levetid, for danske mænd og kvinder lige nu henholdsvis 78,8 år og 82,8 år. Bare siden år 2000 er det en stigning på godt og vel fire år. Vi bliver med andre ord ældre og ældre, og faktisk bliver vi meget ældre, end vi burde, forklarer Tobias Wang.

”Vi mennesker lever alt for længe, faktisk cirka det dobbelte i forhold til vores stofskifte og størrelse. Lige nu skubber vi medianen for, hvornår vi dør, men der er fortsat langt mellem de helt gamle over 100 år. På den måde virker der til at være en øvre grænse for, hvor gamle vi kan blive.”

Denne grænse kan ifølge Tobias Wang meget vel hænge sammen med akkumulerede iltskader og udviklingen af kræft i alderdommen.

Men vores lange levetid kan også hænge sammen med, at vi tilnærmelsesvis lever i fangenskab. I fangenskab fjerner man de ydre dødsfaktorer såsom rovdyr og en del sygdomme. Derfor kan de fleste dyr også blive markant ældre i fangenskab end i naturen.

Således dør 9 ud af 10 vilde mus, inden de bliver 10 måneder, mens mus i fangenskab gerne lever i et par år. På samme vis bliver gorillaen i det fri sjældent ældre end otte år, mens den i zoologiske haver ofte bliver mere end 50 år. Samme logik kan man tillægge menneskets tilsyneladende unaturligt lange levetid, forklarer Tobias Wang, som peger på, at menneskets liv i samfund fungerer som fangenskab.

”Vi mennesker lever i dag på et beskyttet værksted. Vi er med andre ord domesticerede dyr, der lever i en helt unaturlig verden, når det kommer til aldring og død.”

Børstekoglefyrren er én af de organismer på Jorden, der kan blive op til 5000 år gammel. Det skyldes, at den vokser tørt og langsomt, forklarer ekspert. –
Børstekoglefyrren er én af de organismer på Jorden, der kan blive op til 5000 år gammel. Det skyldes, at den vokser tørt og langsomt, forklarer ekspert. – Foto: Rainer Mirau/ritzau