Mens store naturvidenskabsmænd som Isaac Newton, Carl von Linné og Charles Darwin gennem århundreder er blevet hyldet for deres opdagelser, så er der én, vi har glemt i rækken.
Det mener en gruppe fremtrædende videnskabshistorikere fra hele verden, og i disse måneder forbereder de et stort seminar om Maria Sibylla Merian (1647-1717), en tysk-hollandsk videnskabskvinde, der i 1600-tallet studerede insekter.
Med et opmærksomt blik på de mindste af skaberværkets dyr gjorde Merian en række epokegørende opdagelser for naturvidenskaben, mener forskerne, blandt andre Kay Etheridge, der er biolog ved Gettysburg College i Pennsylvania.
”Hendes forskning er på niveau med mange mennesker, som vi bruger meget tid på at tale om,” siger hun til avisen New York Times.
”Hun gjorde ikke helt så meget for at ændre biologien som Darwin, men hun var signifikant.”
Her 300 år efter hendes død samles de Merian-begejstrede eksperter til juni til et stort symposium i Amsterdam, men derudover kan man få indblik i Merians liv og resultater i en ny bog udgivet af Det Kongelige Bibliotek i Haag. Bogen er en rigt illustreret og forklaret genudgivelse af hendes hovedværk, ”Metamorphosis Insectorum Surinamensium”, som udkom første gang i 1705.
”Metamorphosis Insectorium Surinamensum” er fuld af eksotiske dyr: Kæmpeedderkopper, farverige sommerfugle, slanger og frøer, en fauna Merian var stødt på, da hun seks år forinden var rejst 5000 kilometer med skib fra Holland til Sydamerika for at bevæge sig dybt ind i den surinamesiske regnskov. Ved udgivelsen blev hun hyldet for sin bedrift: At rejse alene over Atlanten, og så som kvinde, var ikke hverdagskost på det tidspunkt. Men med sine feltstudier af sydamerikansk natur og menneskeliv viste Merian også vejen ind i en helt ny verden, der var markant anderledes fra den europæiske. Merian havde kronet sit mangeårige arbejde med at studere Europas insektliv, og ligesom vi i dag forbinder Darwin med ”Arternes oprindelse”, så skulle man tro, at ”Metamorphosis” herefter blev lig med Merian. Men alligevel har hun, frem til i dag, ikke haft nogen fast plads i videnskabshistorien.
Maria Sibylla Merian blev født i Frankfurt i 1647 ind i en familie af kunstneriske bogfolk. Hun giftede sig som 22-årig og flyttede senere til Holland, hvor hendes karriere som tegner tog fart, men insekter havde interesseret hende helt fra barnsben. I det oprindelige forord til ”Metamorphosis Insectorum Surinamensium” forklarede hun blandt andet, hvordan hun brugte sin tid i barndomshjemmet i Frankfurt på at studere silkeorme og fandt ud af, at de forandrede sig og blev til sommerfugle eller møl.
”Det fik mig til at indsamle alle de larver, jeg kunne finde, for at se, hvordan de ændrede sig,” skrev hun.
I dag er det børnelærdom, at sommerfugle kommer af pupper, som kommer af larver. Men på Merians tid var tanken om, at insekter eller dyr i det hele taget kan forandre og udvikle sig, noget nyt.
”Det, der er bemærkelsesværdigt ved Merian, er den rolle, feltstudier spiller,” siger Peter Kristiansen, der er museumsinspektør ved Rosenborg Slot, der i 2013 havde en stor udstilling med 50 af Merians originaltegninger af blomster, som museet ejer. Flere af tegningerne findes i bogen ”Der Raupen Wunderbare Verwandelung und sonderbare Blumennahrung” (larvernes vidunderlige forvandling og de blomster, de ernæres ved), som Merian udgav i 1679.
”Hun går ud i naturen og samler æg og larver, tager dem med hjem, fodrer dem og konstaterer, at der sker en forvandling. Alene det er interessant, fordi man på det tidspunkt havde en idé om, at insekter opstod spontant i mudderet,” siger han.
Ideen om insekternes ”spontane skabelse” er en idé, som stammer fra den græske filosof Aristoteles’ dyrelære og som, selv om den kolliderede med beretningen om, at Gud havde skabt alt liv på jorden på seks dage, blev videreført af middelalderens kristne tænkere. Blandt andre Thomas Aquinas, der konkluderede, at de spontant skabte insekter var Djævelens værk.
”Kirken var ikke glad for denne her spontane opståen. Alt liv var fastlagt ved skabelsen, der er ingen udvikling eller evolution. Sådan noget som fossiler og dinosaurer skabte alvorlige problemer,” siger Peter Kristiansen.
I videnskabelige kredse gjorde man op med den opfattelse i løbet af 1700- og 1800-tallet. Men Merian har måske på sin vis været forud for sin tid, idet hun - længe før Darwin - bemærkede, at den voksne sommerfugl lægger æg, som bliver til larver, som bliver til pupper og så videre.
”Hendes styrke er hendes objektive iagttagelsesevne og evne til at koble ting sammen. Hun gør op med ideen om, at insekterne opstår spontant i én form - men hun er ikke ude i at røre ved tanker om, at liv generelt udvikler sig over tid,” siger Peter Kristiansen.
Biolog Kay Etheridge mener, at Merians eftermæle er blevet farvet af et victoriansk syn på kvinder som nogle, der ikke skulle bevæge sig ind i videnskabens mandlige sfære.
”Det er ret overraskende, at hun bare forsvandt i glemslen. Victorianerne puttede kvinder i en kasse, og kvinder prøver stadig at komme ud af den,” siger hun til New York Times.
Peter Kristiansen er dog noget usikker på, om der er behov for de store konspirationsteorier. Han henviser til, at ”Metamorphosis Insectorum Surinamensus” blev genoptrykt flere gange i flot udstyr efter Merians død. Blandt andet fik den danske konge Christian VII et pragteksemplar af bogen i gave af den franske konge.
”50 år efter udgivelsen står bogen altså for mig at se som noget markant. Men om man i videnskabelige kredse har godtaget hendes tanker er en anden side af sagen,” siger han.
Efter udgivelsen af ”Metamorphosis Insectorum Surinamensium” ernærede Maria Sibylla Merian sig primært som tegner. Berømmelsen havde skaffet hende adgang til fine folks haver, hvor hun kunne fortsatte sine opmærksomme studier af insekternes hemmelige liv frem til sin død i 1717.
