Prøv avisen

Når tankerne flyver

Der er stor diskussion om, hvorvidt disse ufrivillige tanker og erindringer er hensigtsmæssige eller uhensigtsmæssige. Mindwandering er forbundet med mindre effektiv opgaveløsning, men samtidig peger noget på, at det også kan føre til øget kreativitet. Modelfoto. Foto: Nima Stock/Ritzau Foto

Alle kender til, at tanker ikke altid lader sig styre. De ufrivillige tanker kan faktisk have en vigtig funktion, skriver professor i psykologi Dorthe Kirkegaard Thomsen

Menneskers tankeverden er blevet beskrevet som præget af rationalitet.

Vendinger som at ”tænke noget igennem” og ”regne noget ud” indfanger præcis denne forståelse – at vores tanker er logiske og systematiske.

I psykologien er det dog samtidig anerkendt, at vores tanker ikke altid lader sig styre. Faktisk er der undersøgelser, som peger på, at en stor del af vores tanker ikke er fokuseret på den aktivitet, vi er i gang med, men er fanget af andre ting. Det kan være en erindring om weekendens restaurantbesøg, som pludseligt popper ind i dine tanker, mens du sidder til et møde, men som du hurtigt slår ud af hovedet for at kunne koncentrere dig om dagsordenen.

Dette fænomen kalder man spontane eller ufrivillige erindringer. Det kan også være, at dine tanker er vandret til dagens indkøb – også kaldet mindwandering i den engelske forskningslitteratur. Nogle gange kan vi have tilbagevendende tanker om det samme. Den samme begivenhed kører rundt i vores tanker, og vi spekulerer over, hvad den betyder. Denne form for ufrivillige og tilbagevendende tanker kaldes rumination.

Der er stor diskussion om, hvorvidt disse ufrivillige tanker og erindringer er hensigtsmæssige eller uhensigtsmæssige. Mindwandering er forbundet med mindre effektiv opgaveløsning, men samtidig peger noget på, at det også kan føre til øget kreativitet.

Undersøgelser har vist, at spontane erindringer ofte dukker op, når vi ikke er helt koncentreret om en opgave, for eksempel når vi venter på bussen. På den måde forstyrrer de spontane erindringer ikke nødvendigvis vores vigtige gøremål, fordi de dukker op, når vi keder os. Måske kan de endda løfte humøret lidt, hvis indholdet i erindringen er positivt.

Af og til kan disse spontane erindringer hjælpe os med at løse et problem. For eksempel hvis vi har glemt nøglerne til vores kontor og får en spontan erindring om, hvad vi gjorde, senest det skete. Samtidig er spontane og ufrivillige erindringer et kendetegn ved postraumatisk stressforstyrrelse, også kaldet PTSD, en psykisk lidelse, der kan opstå i kølvandet på, at man oplever en voldsom negativ begivenhed som en trafikulykke eller tortur.

Mennesker med denne lidelse har ofte ufrivillige tilbagevendende erindringer om begivenheden og genoplever sanseindtryk og følelser. Disse ufrivillige erindringer kan være stærkt ubehagelige, og mennesker med denne lidelse kan søge at undgå påmindelser om begivenheden, fordi de ikke kan udholde de ufrivillige erindringer. Samtidig kan der knyttes forskellige tanker til de ufrivillige erindringer såsom ”jeg er ved at blive skør”, ”jeg kan ikke få det ud af hovedet”.

Når vi oplever situationer, der hindrer vores vigtige mål, kan vi få tilbagevendende tanker om begivenheden og dens betydning – vi ruminerer over begivenheden. Det kan være en konflikt på arbejdet, som vi i tankerne atter og atter vender tilbage til i et forsøg på at forstå, hvorfor det skete, og hvilke konsekvenser det vil have.

Selv når vi prøver at slå tankerne ud af hovedet, vender de tilbage: Bedst som vi ligger i sengen om aftenen, dukker de op igen og begynder at køre i ring.

Rumination antages at have positive funktioner ved at hjælpe os til at danne en mening og løse problemer. Ved at vende begivenheden og dens betydning gentagne gange i tankerne får vi tænkt forskellige scenarier og fortolkninger igennem, og dette hjælper os til at tackle situationen på bedst mulig måde.

Samtidig er der dog en del forskning, som peger på, at mennesker, som ruminerer meget, faktisk er mere sårbare over for psykologisk stress. De er mere tilbøjelige til at opleve negative følelser som angst og tristhed, og dette kan udvikle sig til depression. Noget af forklaringen på, at rumination på den ene side tænkes at have positive funktioner i form af at finde mening og på den anden side er forbundet med risiko for psykologisk stress, skal formentligt findes i indholdet af rumination: Er det selvbebrejdende eller mere analyserende?

Man kan også se nærmere på, hvor fastholdt personen er i rumination: Er det blevet en tankemæssig vane, som opstår ved ethvert mindre problem, eller ruminerer man kun i svære situationer?

Hvad der er gældende, er man endnu ikke enige om. Men ligesom for spontane erindringer og mindwandering er det værd at bemærke, at det, at vores tanker ikke sådan lige lader sig styre, ser ud til at kunne have både positive og negative konsekvenser.