Ny genteknik kan skabe større biodiversitet

Genredigeringsteknik kan bruges til at fremskynde mutationer i uspiselige planter, så de kan dyrkes og spises. Det vil skabe større biodiversitet i det danske landbrug og afhjælpe gødning- og sprøjteproblemer, siger forsker

Lupinen har ærtebælglignende frugter, men for de fleste arter gælder, at disse er giftige. Men med en særlig gen-redigeringsteknik er det muligt at forædle lupiner, så de kan bruges som dyrefoder og dermed blive et alternativ til den store import af genmodificeret soja. –
Lupinen har ærtebælglignende frugter, men for de fleste arter gælder, at disse er giftige. Men med en særlig gen-redigeringsteknik er det muligt at forædle lupiner, så de kan bruges som dyrefoder og dermed blive et alternativ til den store import af genmodificeret soja. – . Foto: Polfoto.

Blomkål, broccoli og rosenkål var alt sammen engang uspiselige, vilde kålsorter. Men gennem årene er der sket mutationer i kålen, der gør, at det er blevet til forskellige kålsorter. Broccolien med sine grønne vitaminrige buketter er i virkeligheden en blomsterstand, der bliver ved med at skyde små blomsterknopper i et håbløst forsøg på at blomstre. I stedet for at blomstre ender grøntsagen på middagsborde landet over.

Lignende mutationer har de fleste spiselige planter været igennem, og det har taget adskillige år. Men nu foreslår forskere i den danske tænketank Plants for a Changing World i en artikel i tidsskriftet Trends in Plant Science, at man via genredigeringsteknikken CRISPR kan gå målrettet ind og fremskynde processen, så man vil kunne udnytte og dyrke nye afgrøder, der før ikke var egnet til produktion.

Michael Palmgren er professor i plantefysiologi ved institut for plante- og miljøvidenskab ved Københavns Universitet og står bag tænketanken, som er et tværfagligt samarbejde mellem filosoffer, etikere, samfundsforskere, jurister, økonomer og plantebiologer, der ønsker at adressere samfunds- og fremtidsproblemer i jordbruget.

”Projektet handler om at få mere biodiversitet i vores jordbrug med det mål for øje at gøre det mere bæredygtigt, så vi kan gøde og sprøjte mindre,” siger Michael Palmgren.

Ris, majs og hvede udgør størstedelen af de planter, som mennesker spiser verden over. Det er mutationer, der har gjort disse tre græsser lette at dyrke og høste. Men en ulempe er, at deres rodsystem ikke er specielt dybt og derfor kræver meget gødning. For at udnytte gødningssystemer optimalt, skal planter nemlig have dybe rødder.

Tidligere har man uden held prøvet at give hveden dybere rødder ved hjælp af transgenetik, der transporterer et gen fra en plante med et dybt rodsystem til hveden.

”Det er kompliceret at bruge transgenetik, for det er svært at forbedre naturen. I stedet skal vi lade os inspirere af naturen,” siger Michael Palmgren.

Michael Palmgren foreslår, at man skal se på planter, der allerede har dybe rodsystemer, som ikke er forædlet endnu. Og i stedet for at vente på, at de ønskede mutationer sker af sig selv, kan man skynde på processen ved at gå ind og redigere i generne, så man sætter en målrettet mutation i gang.

”Vi foreslår, at man forædler flere planter, så de bliver dyrkbare og spiselige,” siger Michael Palmgren.

Det er ikke noget nyt at udvikle flere spiselige planter, for kigger man i grøntafdelingen i et supermarked, er de fleste grøntsager et resultat af forædling. Forædling er en proces, hvor man leder efter og udvælger en genetisk variation for at skabe nye arter. For eksempel var skrællen på en agurk før i tiden så bitter, at selv skadedyr ikke ville gnave sig igennem, men nu har forædlere forædlet agurken, så skrællen er blevet spiselig.

”Forædlere prøver konstant at skabe nye sorter ved hjælp af forskellige kemikalier, der skaber tilfældige mutationer og genetiske variationer. Vi vil derimod lave målrettet forædling uden kemikalier, men ved brug af genteknik,” siger Michael Palmgren.

Gentenikken kan også være nyttig i det danske landbrug, hvor hovedparten af konventionelle landmænd importerer såkaldte transgene sojabønner, genmodificerede sojabønner, fra blandt andet Argentina og bruger som foder til dyreproduktion. Det er ikke tilladt at dyrke transgene sojabønner i Danmark, da det er skadeligt for miljøet. Men det er lovligt at importere bønnerne, og da sojabønnen er en bælgplante med meget proteinrige frø, som ikke har nogen ligeværdig artsfælle i Danmark, fortsætter landbruget med at importere sojabønnen.

For at undgå, at danskerne skal være afhængige af at fodre dyr med transgene sojabønner, foreslår Michael Palmgren, at man i Danmark begynder at forædle danske bælgplanter. For eksempel er den farverige staude lupin en bælgplante, som kunne turboforædles og blive Danmarks eget alternativ til sojabønnen.

Selvom genredigeringsteknik, turboforædling og mutationer ikke umiddelbart rimer på natur, slår Michael Palmgren fast, at hele naturen og dens udvikling er baseret på mutationer.

”Vi vil fremskynde forædlingen, så vi kan blive bedre til at udnytte den fantastiske natur, vi allerede har omkring os,” siger Michael Palmgren.