Prøv avisen

Personligheden ligger i generne

Man er i dag enige om, at personligheden kan beskrives ved fem træk: udadvendthed, neuroticisme, samvittighedsfuldhed, venlighed og åbenhed. Foto: Nima

Forskning viser, at vores personlighed sandsynligvis er formet mere af vores gener end af indflydelsen fra vores forældre, skriver professor Dorthe Kirkegaard Thomsen

For lidt tid siden var jeg så heldig at blive inviteret til en forelæsning ved professor Oliver John, som er en førende ekspert i personlighed. Det var en spændende forelæsning, men særligt én undersøgelse vakte min interesse. Det var en undersøgelse, som viste, at forældre ingen indflydelse havde på deres børns personlighedstræk. Det vender jeg tilbage til.

Personlighedspsykologien havde en krise i 1970’erne, hvor kritikere anførte, at personligheden ingen væsentlig indflydelse havde på vores handlinger. Kritikerne mente derimod, at sociale faktorer bestemte de fleste af vores handlinger.

Siden denne krise har en lang række undersøgelser dog vist, at vores personlighed faktisk har betydning for for eksempel uddannelse, arbejde og trivsel. Grunden til, at forskningen i dag har gjort disse fremskridt, skal til dels findes i, at man er blevet enige om, hvordan man skal forstå og måle personligheden.

Man er i dag således enige om, at personligheden kan beskrives ved fem træk: udadvendthed, neuroticisme, samvittighedsfuldhed, venlighed og åbenhed.

Udadvendthed dækker over, i hvilken grad man er social, energisk og spændingssøgende (modsat at være mere reserveret og med en præference for at være alene). Mange undersøgelser viser, at mennesker, som er mere udadvendte, har bedre psykisk trivsel. Måske er der en fra din omgangskreds, som er meget udadvendt. En, som altid sætter gang i aktiviteter, når I er samlet, som virker til at kende alt og alle, og som helt naturligt bliver centrum.

Neuroticisme beskriver tilbøjeligheden til at opleve negative følelser, anspændthed og usikkerhed. Har man lav neuroticisme, er man mere afbalanceret og afslappet. Måske ikke overraskende har mennesker med høj neuroticisme tilbøjelighed til at opleve dårligere trivsel og er mere sårbare over for nogle psykiske sygdomme.

Samvittighedsfuldhed henviser til, hvor ambitiøs, ordentlig og struktureret, et menneske er. Samvittighedsfuldhed er det træk, som er tættest forbundet med præstation. For eksempel klarer mennesker, der besidder en god portion samvittighedsfuldhed, sig bedre uddannelsesmæssigt og arbejdsmæssigt. Måske er der en på din arbejdsplads, som altid har orden på sit skrivebord, som kommer til tiden, og som har styr på dagsordener, referater og kalender? Hvis ja, ligger vedkommende sikkert højt på samvittighedsfuldhed.

Venlighed dækker over, hvor imødekommende og empatisk et menneske er. De, som har mindre grad af dette træk, opfattes som skeptiske og måske fjendtlige, og lav venlighed er forbundet med dårligere fysisk helbred og kriminalitet.

Sluttelig beskriver åbenhed et menneskes tilbøjelighed til at være fantasifuld, nysgerrig og åben over for nye oplevelser og følelser. Har man mindre grad af åbenhed, foretrækker man det velkendte.

De fem træk er normalfordelte, hvilket vil sige, at de fleste mennesker er ”midt imellem” på udadvendthed, venlighed og så videre, mens få scorer meget højt eller meget lavt.

Selvom de fem træk kan virke mere eller mindre gunstige for individet, så antager man, at det for grupper af mennesker evolutionsmæssigt har været en fordel at have individer med forskellige træk. Set fra et gruppeperspektiv er det smart at have individer, der har forskellige spidskompetencer.

Derudover viser mange undersøgelser, at de fem træk er ret stabile i voksenårene. Der er dog systematiske forandringer. For eksempel øges venlighed og samvittighedsfuldhed i den tidlige voksenalder, mens neuroticisme falder, hvilket mange teenageforældre måske vil kunne finde trøst i.

Men tilbage til forældres indflydelse på børns personlighed.

Undersøgelsen viste, at en del af grunden til de træk, vi har, skal findes i vores gener. Så fordi forældre videregiver deres gener til deres børn, og træk udspringer fra gener, så arver børn altså delvist deres træk fra deres forældre.

Ifølge undersøgelsen påvirker omgivelserne dog også vores personlighedstræk, men det er især omgivelser uden for familien, for eksempel skole, kammerater og fritidsinteresser.

Som psykolog bliver man næsten lidt provokeret af tanken om, at forældre ingen indflydelse har på deres børns personlighedstræk. Der er altid grund til at være forsigtig med konklusionerne, hvis der kun er lavet få undersøgelser. Men at træk er delvist arvelige, er fundet i adskillige undersøgelser. Det er dog værd at holde sig for øje, at selvom forældres indflydelse på deres børns træk måske ikke er så stor, så har forældre indflydelse på andre dele af børns personlighed, for eksempel deres evne til at knytte sig til andre mennesker.