Roskilde Domkirke er yngre end hidtil antaget

Nye undersøgelser i Roskilde Domkirke viser, at kirken er rendyrket gotik og påbegyndt så sent som omkring år 1200. Det udelukker biskop Absalon som bygherre, hvilket ellers har været tesen siden 1800-tallet

Thomas Bertelsen, arkitekturhistoriker ved Nationalmuseet, har de seneste måneder nærstuderet de forskellige byggestile i Roskilde Domkirke. Her ses han på taget af domkirken. –
Thomas Bertelsen, arkitekturhistoriker ved Nationalmuseet, har de seneste måneder nærstuderet de forskellige byggestile i Roskilde Domkirke. Her ses han på taget af domkirken. – . Foto: David Høyer/Roskilde Domkirke.

De seneste måneder har arkitekturhistoriker Thomas Bertelsen fra Nationalmuseet kravlet rundt på de mange loftsrum og i støvede krinkelkroge over kirkerummet i Roskilde Domkirke. Han har også nærstuderet mylderet af arkitektoniske detaljer inde i selve kirkerummet, og de foreløbige konklusioner tyder på en ny datering for påbegyndelsen af kirkens opførelse.

”Roskilde Domkirke har været studeret arkitektonisk i flere omgange, og senest i 1951 med undersøgelserne forud for bogbindet til serien ’Danmarks kirker’. Tolkningen af kirkens bygningshistorie har altid gået på, at Absalon igangsatte et domkirkebyggeri i romansk stil, som hans efterfølger Peder Sunesen fortsatte i gotisk stil. Den tese bygger på påvisningen af romanske stiltræk i kirken og især den rundede apsis mod vest. Men når jeg går kirkens ydre og indre arkitektur igennem med tættekam, ser jeg ikke klare spor efter et romansk afsæt. Jeg ser den vestre runding som en klassisk runding brugt i gotisk byggeri. Visse steder er der rundbuede vinduer og andre træk kendt fra romansk stil. Men skiftet fra romansk til gotisk byggestil skete jo heller ikke over en nat på alle Europas byggepladser, og man kan derfor se sammenfaldende træk og overgange mange steder,” forklarer Thomas Bertelsen.

Den gotiske byggestil opstod ved at kombinere tre velkendte arkitekturelementer, der hidtil havde været brugt hver for sig: spidsbuen, ribbehvælvet og stræbepiller.

De tre elementer blev første gang brugt sammen i den kongelige gravkirke Saint-Denis nord for Paris i Frankrig, hvor abbed Suger i 1140’erne ville opføre et nyt kor i klosterkirken. Han ønskede et lysere kirkerum, og man forsøgte sig derfor med større, spidsbuede vinduer suppleret af støttepiller og ribbehvælv. Det gav meget mere lysindfald og en helt ny stilart, nemlig den gotiske. Den repræsenterede også et byggeteknisk fremskridt og gav langt flere muligheder i bygningers konstruktioner.

”På tidspunktet for Roskilde Domkirkes opførelse pegede den romanske stilart altså bagud i tid, mens den gotiske pegede fremad. Alligevel byggede man i Danmark fortsat i romansk stil langt op i 1200-tallet. Så med elimineringen af en romansk fase i Roskilde Domkirke må tidspunktet for dens påbegyndelse også rykke op i tid. For den fremstår som helstøbt gotisk og er nok nærmere påbegyndt omkring år 1200 fremfor i 1170’erne som hidtil troet. Dermed kan Absalon ikke have igangsat byggeriet – det gjorde hans efterfølger Peder Sunesen,” fortsætter Thomas Bertelsen.

Den nye startdatering gør domkirken hen ved 30 år yngre, og måske har den samlede byggeperiode også været kortere:

”Man satte tydeligvis alle sejl til ved domkirkebyggeriet i Roskilde og begyndte faktisk at bygge i begge ender på en gang. Så man kan forestille sig frådstenskirken fra 1000-tallet, der jo fortsat var i brug, stående midt i en kæmpe kaotisk byggeplads, og hvordan en gotisk domkirke langsomt tog form og voksede op omkring den mindre kirke. Penge var der åbenbart rigeligt af, og måske varede byggefasen snarere 50 end 100 år. Dengang byggede man ikke om vinteren grundet datidens mørtel, men med rigelige midler kunne man bare hyre flere folk i byggesæsonen. Så Roskilde Domkirke er uden sammenligning det største kirkebyggeri på dansk jord og helt på linje med datidens store europæiske katedralbyggerier som Notre Dame i Paris,” fortæller Thomas Bertelsen.

Den intense byggeaktivitet endte givetvis som en medvirkende faktor til skævheden i domkirkens grundplan. Hvis man bygger i begge ender af kirken på en gang, kræver det nemlig mere at få linjerne til at mødes på midten.

Samtidigt var byggefolkene udfordret af, at der langs frådstenskirkens sydside lå en række bygninger, der stod i vejen for sigtelinjerne. Så her har de nok sjusset sig lidt frem, og det er netop også sydmuren af domkirken, der slår en svag bue.

I det store kirkerum måtte man efterfølgende kompensere for den skæve linjeføring, og der er ved nærmere eftersyn små uregelmæssigheder ved vinduer, buer, kapitæler og visse steder i gulvet.

De nye undersøgelser i Roskilde Domkirke har stået på siden august og skal vare et års tid. De er iværksat forud for etableringen af et Unesco-besøgscenter ved kirken, hvor man skal formidle den samlede og nyeste viden om domkirken – og som undersøgelserne allerede har vist, er der bestemt nyt at hente.

Et andet, bemærkelsesværdigt træk ved Roskilde Domkirke er det gotiske udtryk, for gotisk stil varierede dengang og senere i sit udtryk. I Danmark blev en gotik under tysk indflydelse den mest udbredte, og den kom hertil via mellemled såsom Hansestæderne. Men her er Roskilde Domkirke sin egen:

”Roskilde Domkirke er rendyrket fransk gotik og formentlig helt uden mellemled. Så Peder Sunesen og hans folk har nok været i direkte kontakt med en fransk bygmester og fik ham herop, måske sammen med en flok franske byggefolk, for at opføre en gotisk domkirke i Roskilde. Peder Sunesen studerede i Paris i 1180’erne, da Notre Dame var under opførelse, og ville sikkert have noget tilsvarende prægtigt i sit bispestift. Næppe af interesse for arkitektur, men snarere som et kirke- og magtpolitisk statement. Roskilde Domkirke minder da heller ikke om Notre Dame, men har sine forbilleder i Nordfrankrig. Sært nok gav byggeriet i Roskilde ikke anledning til afsmitning andre steder herhjemme. Der blev ikke lige opført lidt mere nordfransk gotik, når man nu var i gang. På den måde står domkirken i Roskilde som en éner,” påpeger Thomas Bertelsen.