Der var den unge kvinde, som undersøgelsesholdet fandt med en kugle i hovedet. Hun var blevet skudt i 1910 af sin elsker som en anden Elvira Madigan, kunne forskerne senere fastslå med hjælp fra historiske kilder. Der var også hende, som lå i jorden med et spædbarns knogler i sit bækken. Hun var gravid, da hun døde i 1880’erne, men man havde forsøgt at redde hende, for i hendes krop sad desuden to operationsslanger.
Undersøgelser viste i øvrigt, at kvinden havde ændret sin kost og skåret ned på proteinerne inden døden.
Marie Louise Jørkov er fysisk antropolog og postdoc. ved Afdeling for retspatologi på Københavns Universitet.
De to kvinder er blandt de i alt 854 skeletter fra intakte grave, som hun og kolleger fra Københavns Museum undersøgte i forbindelse med udgravninger på Assistens Kirkegård i København. Begravelserne er dateret fra 1806-1990, men nu skulle skeletterne flyttes til en anden afdeling på kirkegården, fordi byggeriet af Københavns nye metro havde brug for deres plads.
Ifølge Marie Louise Jørkov er de to kvinder gode eksempler på, hvordan undersøgelserne af skeletterne bidrager med ny viden om levevilkår under industrialiseringen.
”Det unikke er, at vi kan gå ned på individniveau på en anden måde end historiske kilder gør. De beskriver ofte de sygdomme, folk døde af, men vi kan se, hvad de levede med. På den måde komplementerer vores undersøgelser de historiske kilder eller nuancerer dem,” siger hun.
Skeletterne var alle sammen fra den øvre middelklasse. Man ved, at ingen fattiglemmer blev begravet i netop den afdeling af Assistens Kirkegård, som forskerne undersøgte, så det var ikke her, de fandt forrige århundredes kummerformer, deformeret af under- og fejlernæring.
De fleste var det, man antropologisk kalder ”old adults”, de var over 46 år og adskillige meget ældre. Men 119 var børn, og ud af dem blev 20 spædbørn under cirka et år efterset nøje, blandt andet blev proteinindholdet i deres knogler undersøgt. Og blandt netop spædbørnene fandtes fatal fejlernæring og med den industrialiseringens fodaftryk.
”Børnene er jo døde af en grund, og jeg kan se, at de ikke er ammet ret længe. Flere af dem viste tegn på at have lidt af en ernæringsrelateret sygdom. Der var kun et barn ud af 20, der viste fuldt amningssignal, det vil sige, at jeg kunne se på proteinindholdet i deres knogler, at det var, som man vil forvente af et fuldt ammet barn. Det er en baby på 10 måneder,” siger hun.
Det resultat svarer til historiske kilder, hvor det berettes, at byens læger klager over, at kvinderne gav op for tidligt og i stedet gav babyerne overgangskost – for eksempel opblødt brød – og sutteflaske med komælk fortyndet med vand og sukker.
”Under industrialiseringen blev det mindre populært at amme. Vi er jo inde i byen, og kvinderne skulle begynde at arbejde igen efter fødslen. Men det var svært at få frisk komælk dengang, og infektioner slog børn ihjel som fluer. Så fandt man ud af at koge mælken, men man vidste ikke, at det ødelagde vitaminindholdet. Det førte til underernæring. Det passer med, at jeg kan se på skeletterne, at de over en længere periode ikke har fået optimal kost,” siger Marie Louise Jørkov.
Spædbørnsskeletterne er et vidnesbyrd om tiden fra netop dette sted og dette sociale lag. På landet klagede lægerne nemlig over det modsatte; at kvinderne ammede for længe.
Industrialiseringen har også sat sine spor i de voksne kvinders tænder. Kvinderne har over en kam flere huller end mændene. Men fra 1850’erne frem til århundredeskiftet stikker den dårlige tandhygiejne ”helt af” i følge Marie Louise Jørkov. I 1873 startede De Danske Sukker-fabrikker produktionen af sukker lavet af danske sukkerroer, og billigere, lokalt fremstillet sukker satte sig bogstavelig talt i tænderne. ”Den oversøiske import af sukker blev afløst af en national produktion. Sukker blev allemandseje,” begrunder hun.
Andre formodninger om epoken har hun i ringere grad genfundet i sine skeletter. Det gælder for eksempel spor efter de sygdomme, man ved, var en plage i tiden. Som tuberkulose (der findes i to varianter, en der sidder i det bløde væv og en, der kan spores på knoglerne, red.) og syfilis. Her så Marie Louise Jørkov kun et sikkert tilfælde på hver af de to sygdomme.
”Det er tankevækkende. Men det kan skyldes, at folk døde så hurtigt af sygdommene, at de ikke nåede at sætte sig på skelettet,” siger hun.
Historiske kilder har også sladret om, at kvinder fik ringere kost end mænd, når der var smalhals.
Og måske har manden fået bøffen, mens kvinden måtte nøjes med lidt hjerte. Marie Louise Jørkov kan ikke fortælle om kvaliteten af maden på baggrund af sine undersøgelser, men hun kan se, at kvinderne ikke er ringere ernæret end mændene; de to køn har fået lige meget protein.
Blandt mændene er der dog en variation, som ikke er blandt kvinderne. Den slår igennem blandt de, der blev begravet i det 20. århundrede og vidner om en ny mobilitet.
Mens kvinderne har spist cirka ens og sandsynligvis lokalt, er der mere spredning i kosten blandt mændene: Nogle har spist mere kød end andre, andre mere fisk end kød, og Marie Louise Jørkov kan også se, om fiskene er salt- eller ferskvandsfisk.
”Jeg tolker det som om, en del af mændene har haft adgang til flere forskellige fødevarer, måske fordi de rejste mere både rundt i Danmark og til udlandet,” siger hun.