Det er nok ikke gået mange næser forbi, at Danmark netop er blevet to pandaer rigere.
Xing Er og Mao Sun, som de nye pandaer hedder, blev officielt præsenteret for danskerne torsdag 11. april, da pandaburet i København Zoo blev åbnet for offentligheden.
Med deres karakteristiske sort/hvide pelsdragt er de vamsede bjørne blevet symbolet på den bløde variant af den kinesiske diplomati-pakke.
Pelsdragten gør pandaen særligt unik og adskiller den asiatiske bamse markant fra resten af bjørnefamilien.
Men hvad er egentlig forklaringen på pandaens sort/hvide signatur?
Det har Videnskab.dk undersøgt i denne artikel.
Forskningens seneste bud på en forklaring findes i et amerikansk studie, der blev publiceret i Behavioral Ecology i 2017.
Dyrs farver og mønstre kan have en række årsager, lige fra at skræmme fjender til at lokke potentielle mager til.
Læs også på videnskab.dk: Pandaen bruger forbavsende lidt energi
Forskere fra University of California og California State University sammenlignede i 2017 pandaens kropsdele med farvesammensætningen på i alt 39 bjørne-underarter samt 195 kødædende arter, med særligt fokus på, hvor dyrene levede.
På den baggrund mener forskerne at kunne forklare, hvorfor pandaen har fået sin sort/hvide farve.
Pandaens føde, bambusskud, bærer en stor del af skylden, mener de.
Bambus er nemlig ikke let at fordøje, og det kompenserer pandaen for ved at bevæge sig så lidt som muligt.
Alligevel er det svært for pandaen at gemme nok fedt, til at den kan komme igennem den hårde vinter. Pandaen bliver dermed nødt til at lede efter mad hele året rundt.
Derfor kan det være nødvendigt for pandaen at passe ind i flere forskellige levesteder. Og de hvide maver og hoveder hjælper dem med at falde ind i sne-hvide baggrunde, så de eksempelvis ikke bliver opdaget af sneleoparder.
De sorte ben kan til gengæld hjælpe dem med at gemme sig i skyggerne i tropiske bambuslunde, hvor de opholder sig i den varme del af året.
Forskerne gætter desuden på, at pandaens sorte øjne hjælper dyrene med at kommunikere med hinanden, eller med at signalere fare til fjender. Også de sorte ører kan bruges som faresignal.
Læs også på videnskab.dk: Pandaer skal være forelskede for at gå unger
Der er umiddelbart mange følgeslutninger i studiet, der skal gå op.
Videnskab.dk har derfor talt med Tobias Wang, profesoor i zoofysiologi ved Aarhus Universitet, for at høre hans vurdering af studiet.
"Det kan godt være, at de har ret," siger han til Videnskab.dk og tilføjer:
"Studiet er veludført, men jeg kan også tænke på andre mulige forklaringer."
Han påpeger blandt andet, at pandaen ikke har mange fjender i naturen, og at det derfor ville være mærkeligt, hvis dens farve har ændret sig afhængigt af dette.
Hvis det endeligt skulle være tilfældet, kunne den også ændre farve efter årstiden, som det dansk mårdyr, bruden, gør, fortæller Tobias Wang.
Et andet bud kunne være, at farven er et udtryk for såkaldt seksuel selektion, som man bedst kender det hos påfuglen, tilføjer han.
"Det ene udelukker ikke det andet. Det kan både være seksuel selektion og camouflage, der giver den evolutionære forklaring, og det er sandsynligvis nok en blanding," siger Tobias Wang til Videnskab.dk.