Ukendt tegnsystem går igen i Europas hulemalerier

En canadisk forsker har nærstuderet hulemalerier på tværs af Europa, og blandt tegningerne af bisonokser, mennesker og træer går 32 geometriske tegn på tværs af tid og sted. Studiet af tegnene i de op til 40.000 år gamle kunstværker tyder på, at vores grafiske kommunikation er langt ældre end hidtil antaget

Den canadiske forsker Genevieve von Petzinger har studeret Europas hulemalerier og opdaget, at 32 tegn, som for eksempel disse håndlignende symboler fra Altimirahulen i Spanien, går igen i størstedelen af malerierne. Hulemalerierne kan derfor meget vel rumme den ældste form for grafisk kommunikation.
Den canadiske forsker Genevieve von Petzinger har studeret Europas hulemalerier og opdaget, at 32 tegn, som for eksempel disse håndlignende symboler fra Altimirahulen i Spanien, går igen i størstedelen af malerierne. Hulemalerierne kan derfor meget vel rumme den ældste form for grafisk kommunikation. . Foto: Polfoto.

Hvad var det, der drev vores forfædre til at sætte livet på spil for at bevæge sig dybt ned under jorden eller langt ind gennem bjergenes klippeåbninger for at male billeder på stenvægge? Var de drevet af en kunstnerisk trang, eller ville de overlevere en besked?

Det spørgsmål har den canadiske palæoantropolog Genevieve von Petzinger ofte stillet sig selv, da hun flere hundrede meter under jordens overflade studerede de tegn, som et stort antal af de europæiske hulemalerier gemmer på.

I løbet af to år har forskeren besøgt flere end 50 forskellige hulemalerier på tværs af Frankrig, Spanien, Portugal og den italienske ø Sicilien, og selvom malerierne havde et aldersspænd på mellem 10.000 til 40.000 år, synes de at have flere ting til fælles.

For mellem klippevæggenes konkrete motiver af dyr, menneskeskikkelser og dagligdagssituationer optræder der en række geometriske tegninger, som forskeren mener kan være den ældste form for grafisk kommunikation i verden. Det kunne være en cirkel, en spiral eller en zigzagget streg. Fælles for tegnene er deres abstrakte udtryk, der synes at adskille dem fra det omgivende maleri, og på rejsen rundt mellem de forskellige klippehuler, gik det op for Genevieve von Petzinger, at en stor del af tegnene gik igen på tværs af geografi og tidsperioder. Helt præcist havde hun i slutningen af sit forskningsprojekt identificeret 32 tegn, der optrådte på tværs af en 30.000-årig periode i forskellige lande.

Selvom nogle af tegnene forsvandt i løbet af et par tusind år eller gradvist fik nye udtryk, var 65 procent af tegnene i brug i løbet af hele perioden. Det tyder på, at de, trods deres abstrakte udseende, har haft en helt konkret betydning for dem, der malede dem, konkluderede Genevieve von Petzinger i et foredrag:

”Der kan ikke være nogen tvivl om, at disse tegn var betydningsfulde for deres skabere. Vi ved måske ikke, hvad de betyder i dag, men det gjorde menneskene, der levede på det tidspunkt, helt bestemt. Gentagelsen af de samme tegn over så lang en periode på så mange forskellige tidspunkter fortæller os, at kunstnerne bag havde klare intentioner med det, de malede. Hvis der her er tale om geometriske former med specifikke, kulturelt genkendelige betydninger, kan her meget vel være tale om et af de ældste systemer af grafisk kommunikation i verden.”

Over de seneste 100 år har videnskabsmænd fundet flere end 350 forskellige hulemalerier fra istiden på tværs af det europæiske kontinent, men indtil nu er det primært motiverne af dyr, der har været centrum for forskningen. Det betød, at en stor del af symbolerne i de mange huler slet ikke var blevet sat i system – og derfor måtte Geneviewe von Petzinger forud for sit studie lave en database over de geometriske former, man allerede kendte. Udfordringen var, at en stor del af dem slet ikke var dokumenteret, særligt i de huler, der ikke havde været besøgt i flere årtier. Derfor rettede hun sin forskning mod de glemte huler.

Den grafiske kommunika- tion er ifølge Geneviewe von Petzinger enestående, fordi den modsat talen og kropssproget efterlader sig spor og er uforgængelig i sin natur, men hun understreger, at det netop er grafik og ikke skriftsprog, der her er tale om. For hvor et skriftsprog kræver enheder, der kan repræsentere ethvert ord i det talte sprog, kommer hulemaleriernes symboler ganske enkelt til kort, når det gælder en så avanceret kommunikation.

Indtil nu har de tidligste kinesiske skrifter, de egyptiske hieroglyffer og kileskriften fra den gamle sumer-civilisation i det område, der i dag er Irak, været kendt som de ældste former for grafisk kommunikation med 4000 til 5000 år bag sig. Men med den nye opdagelse får vi ifølge Geneviewe von Petzinger en idé om, at det ikke var disse civilisationer, der tog det første spadestik mod udviklingen af et skriftsprog. De stod derimod på skuldrene af ældre forfædre fra dengang, Europa stadig var indhyllet i istid:

”Det er vigtigt at huske, at de tidlige skriftsystemer ikke kom ud af et vakuum. Og at selv for 5000 år siden byggede folk på noget, der var langt ældre, med rødder, som strækker sig titusinder af år tilbage til de geometriske tegn fra istidseuropa, til det punkt dybt i vores kollektive historie, hvor nogen for første gang kom på idéen om at sætte et grafisk tegn og for evigt ændrede måden, vi kommunikerer på.”