Vi har dem alle sammen, vaner. Hver morgen gennemgår vi det samme ritual: Stå op, gå på toilet, vaske hænder, gå i bad, tørre os, tage tøj på, spise morgenmad. Mange gange hver dag gør vi det samme, som vi har gjort dagen før og dagen før igen.
Når vi gentager handlinger igen og igen, er det ofte udtryk for, at vi har en vane. En vane, som gør at vi kan klare ting på automatpilot, det vil sige, at vi udfører handlingen uden at tænke nærmere over det. Vi kører i bil til arbejde og opdager pludselig, at vi er ankommet uden at kunne huske, hvad der er sket på vejen. Vores køretur på arbejde er blevet en vane, den er blevet automatiseret.
Vaner er noget, vi får, når vi igen og igen udfører den samme handling i den samme kontekst. Kontekst kan være mange forskellige ting. Det kan være et sted, en anden handling, en situation eller et humør. Så hvis vi gentagne gange vasker hænder, når vi har været på toilet på badeværelset, bliver det efterhånden en – god – vane at vaske hænder. Hvis vi gentagne gange køber popcorn og cola, når vi er i biografen, så vil vi efterhånden forbinde det at gå i biografen med det at drikke cola og spise popcorn. Det er blevet en vane.
Konteksten kan også være noget mindre håndgribeligt, som for eksempel et humør. Hvis man, hver gang man er trist, tænker, at man ikke er noget værd, så vil det efterhånden blive en tankemæssig vane. Hver gang man er trist, vil man automatisk tænke, at man ikke er noget værd – og tanken kan bidrage til at gøre tristheden værre.
Vaner opstår ikke bare, hvis man gentager sine handlinger igen og igen. Det bliver først en vane, hvis handlingen gentages i den samme kontekst.
På den måde kommer man nemlig til at forbinde konteksten med handlingen, og det at være i konteksten vil af sig selv udløse handlingen. Man kan nærmest sige, at vi outsourcer kontrollen over vores handlinger til konteksten i stedet for selv at skulle tage initiativ til hver eneste handling.
Fordi vi har begrænsede ressourcer til selvkontrol, hjælper vores vaner til, at vi kan begå os i en kompleks hverdag, hvor der skal træffes mange valg. Vaner hjælper os med at spare mentale ressourcer, så vi kan bruge dem på de uventede ting, der opstår hver dag.
Fordi konteksten direkte udløser vores handlinger, når der er tale om vaner, så har man oplevelsen af, at handlingen er automatisk og at man ikke helt selv har kontrol over vanen. De fleste kender sikkert oplevelsen af, at en vane har taget over på et tidspunkt, hvor ens intention egentlig var noget andet. Man har for eksempel sat sig i bilen for at køre til bageren efter brød og opdager, at man er på vej på arbejde. Eller man har lovet sig selv at holde igen med kager og slik i januar, og pludselig har man alligevel hånden i slikdåsen.
Det er både godt og skidt, at vaner er automatiske. Hvis man vil ændre en dårlig vane, gør det automatiske ved vanen det svært at kontrollere den. Hver gang man er i den kontekst, som udløser vanen, skal man bruge sin selvkontrol for at undertrykke handlingen – for eksemppel at spise slik. Og har man en dårlig dag, hvor selvkontrollen er lav, tager vanen over, og man står igen der med hånden i slikdåsen. Gode intentioner er altså ikke nok, hvis man vil ændre en vane. Man skal have gode intentioner mange, mange dage i træk. Men når det drejer sig om gode vaner, er det en fordel, at de forløber automatisk. Helt på automatpilot vasker de fleste af os hænder, når vi har været på toilet – vi skal ikke bruge vores begrænsede mentale ressourcer på at minde os selv om, at det er en god idé.
Denne forståelse af vaner er også nyttig, hvis man vil hjælpe sig selv i gang med en ny god vane. Man skal koble den nye handling på en bestemt kontekst og så gentage den igen og igen – til sidst vil den blive en vane. Så vil man gerne gøre det til en vane at lave rygøvelser eller bruge tandtråd hver dag, så skal man ikke gøre det om morgenen den ene dag, før frokost den anden dag og foran TV-avisen den femte dag. Man skal vælge en bestemt kontekst, for eksempel morgen-ritualet, at koble rygøvelserne og tandtråden på. Og så gøre det igen og igen.
Vaner hjælper til at forstå, hvorfor ændringer i kontekst, for eksempel ændringer på arbejdspladsen eller flytning til et nyt hjem, kan være så forstyrrende. Fordi det ændrer konteksten, udløses de gamle vaner ikke. Alt kræver pludselig mere omtanke, fordi vanerne ikke længere forløber automatisk, hverken de gode eller de dårlige.