Vinter-OL er skudt i gang i Pyeongchang i Sydkorea.
Det er en kold affære for atleterne, det er garanteret, men det kan også gå hen og blive langtrukkent for dig i sofaen, hvis du ikke lige er klædt på med den rigtige viden om langrend, styrtløb og snowboard.
Det råder vi bod nu, for her får du den videnskabelige guide til vinter-OL, af Videnskab.dk
Danmark har 17 atleter med til Sydkorea – blandt andre langrendsløberen Martin Møller.
Langrend er den sportsgren, der stiller de største fysiologiske krav til udøverne, og langrendsløbere er blandt de sportsfolk, der er i absolut bedst form.
Læs mere: Hvorfor er langrend så hård en sport
En anden sportsgren, som Danmark er repræsenteret i, er speedskating – eller hurtigløb på skøjter, som det også kaldes.
I speedskating kan skøjteløberne nå en hastighed på op mod 70 km/t, men for at skøjte så hurtigt, kræver det en teknik, der udnytter de fysiske love bedst muligt.
Læs mere: Hvordan Newtons tre love har betydning for speedskating
70 km/t på knivskarpe skøjter i glat føre, 12 spillere, der skøjter rundt med træstave og tæver løs på en sort skive af vulkaniseret gummi – eller to til fire mand i en slæde, der styrter ned ad en kunstig bane hurtigere, end det ville være tilladt på de danske motorveje.
Vintersportsgrene er kendt for at være nogle af de farligste i verden. Men hvilken sportsgren er egentlig farligst?
Det blev undersøgt i artiklen 'Hvilken vintersportsgren er farligst?' på Videnskab.dk.
Alle sportsgrenene ved vinter-OL foregår på enten is eller sne, og på topniveau er der naturligvis høje krav til, at underlaget er perfekt.
I den forbindelse bruger man blandt andet saltvandsindsprøjtninger og rystende atomer for at fintune den glasklare is.
Læs mere: Vinter-OL: Kemiske tricks giver den perfekte skøjteis
OL-værtskabet bliver ofte bragt frem som et prestige-projekt, men der bliver også tit argumenteret for, at det gennem branding og turisme, i sidste ende er godt købmandskab.
Der er dog ikke noget forskning, der peger på, at et OL-værtskab rent faktisk giver garanti for økonomisk gevinst, hvilket du kan læse om i artiklen 'Værtskab for OL er langt fra garanti for økonomisk gevinst' på Videnskab.dk.
Til gengæld er det flere gange i historien blevet bevist, at legene kan have stor politisk betydning. Blandt andet under OL i 1936, da Nazi-Tyskland så værtskabet som en prøveklud for sin propaganda, hvilket du kan læse om på Videnskab.dk