fordi...

Karsten Nissen mener ikke, at homoseksuelle skal kunne vies i folkekirken

Her ses biskop Karsten Nissen, som ikke mener, at det skal være lovligt for homoseksuelle at blive viet i folkekirken.
Her ses biskop Karsten Nissen, som ikke mener, at det skal være lovligt for homoseksuelle at blive viet i folkekirken. Foto: Ritzau Scanpix/Tommy Kofoed.

Fordi kirkens vielse er bundet til ægteskabet, og et registreret parforhold for homoseksuelle er ikke et ægteskab, som det er beskrevet i kirkens liturgi. Et ritual skal have en baggrund i kristendommen og det bibelske budskab.

Og det mener du ikke, vielse af homoseksuelle har?

Nej, for jeg mener, at en vielse er en vielse mellem mand og kvinde. Men det betyder ikke, at homoseksuelle er uden for kirkens velsignelse, eller at kirken ikke er åben for homoseksuelle.

Hvorfor ikke?

Fordi kirken er åben for alle, også for homoseksuelle. Et par, der har indgået registreret partnerskab, er velkommen i gudstjenesten. Det ser jeg som noget helt naturligt.

Hvilke teologiske overvejelser lægger du til grund for et nej til vielse af homoseksuelle?

Velsignelsen i skabelsesberetningen er givet til livet som mand og kvinde, og når Bibelen taler om ægteskab, er det altid mellem mand og kvinde.

Er det forkert at være homoseksuel?

Nej, man kan godt give en accept til homoseksuelle uden at sige, at de skal være noget, de ikke er, nemlig et ægtepar.

Hvad bunder uenigheden egentlig i?

Vielse af homoseksuelle bliver anset som et rettighedsproblem; nogle betragter det som diskrimination af et mindretal. Men det er det ikke. Det er et definitionsspørgsmål, og for mig at se definerer Bibelen et ægteskab som et forhold mellem en mand og en kvinde, og kirken kan ikke i sin ritualdannelse være et led i en ligestilling mellem køn eller seksuel orientering.

Selvom biskop Karsten Nissen er imod vielse af homoseksuelle i kirken, taler han for et velsignelsesritual. Læs mere her

Helge Baden Nielsen mener, at homoseksuelle skal kunne vies i folkekirken. Læs hans begrundelse her