Paven er netop vendt hjem fra sin 31. apostoliske rejse, hvor han har besøgt Mozambique, Madagaskar og Mauritius. På turen blev han overrakt et eksemplar at bogen ’’Hvordan Amerika vil skifte paven ud’’ (Comment l’Amérique veut changer de pape) af journalist og Vatikankender Nicolas Senèze fra det katolske dagblad La Croix. Da paven fik bogen mellem hænderne, udbrød han: ’’Dette er en bombe!’’. Bogens tese er, at en ultrakonservativ katolsk elite bestående af magtfulde kardinaler og velhavende erhvervsmænd forsøger at kuppe paven.
Jakob Egeris Thorsen, lektor i teologi på Aarhus Universitet, fortæller, at det er første gang, der foreligger en åben kampagne for at få paven til at fratræde, og at man ikke har set lignende tilfælde i nyere tid. Lederne af kampagnen retfærdiggør opgøret ved at sige, at pave Frans bevæger sig på kanten af kætteri og overskrider sine beføjelser som pave.
De har implementeret et program, der hedder The Red Hat Report. Navnet refererer til den røde hat (biret) med den dertilhørende værdighed, kardinaler får, når de udnævnes. Programmets formål er at sikre, at en kommende pave er konservativ traditionalist. Gruppen råder over mere end 1 million dollars, for hvilke de har ansat efterforskere, som skal gennemgå samtlige 124 kardinaler for at se, om der gemmer sig smuds i deres fortid, der kan erklære dem uegnede som pavevælgere.
Gruppen er imod pave Frans' ledelse, hans syn på moralspørgsmål og prioritering af kardinaler, der ikke kan holde sig til traditionelle værdier. De opfatter ham som venstredrejet og ønsker en pave, der kan genoprette den katolske orden, som pave Frans har ødelagt.
Jakob Egeris Thorsen, bogen beretter om et heftigt skel mellem konservative katolikker og paven, og hans i deres øjne værdirelativisme. Hvori består skellet?
”Anledningen til hele miseren var en synode i 2014, hvor der blev diskuteret familieetiske spørgsmål, herunder synet på homoseksualitet og fraskilte, som er blevet civilt gengift. Pave Frans ønskede at åbne for, at fraskilte og gengifte skulle kunne modtage nadver samt ændre den pastorale tilgang til homoseksuelle. Pave Frans blev udsat for en heftig kritik for at lirke med, hvor strengt kirketugten, altså kirkens disciplinære forholdsregler, skal administreres og dermed indirekte at skabe uklarhed om den officielle lære. Han lagde op til, at disse forhold lod sig afgøre lokalt.’’
”Denne uklarhed blev for konservative en lakmusprøve på deres værste forudanelser, og de ser det som beviset for, at han indirekte ændrer kirkens lære ved at skabe uklarhed om, hvordan den pastoralt skal forvaltes.”
”Et andet centralt eksempel er, at pave Frans sidste år egenhændigt lavede en tilføjelse til Den Katolske Kirkes Katekismus i den paragraf, der omhandler dødsstraf. Selvom kirken modarbejder dødsstraf, har den i princippet været tilladt ifølge kirken. Det har pave Frans nu ændret på til stor glæde for mange i og uden for kirken. Konservative opfattede det som et snedigt fifleri og en måde at ændre kirkens morallære for at fremstå progressiv og humanistisk.”
”Men disse ting har paven ikke mandat til, og det ved han godt. Derfor bluffer han, og formulerer sig bevidst uklart. I stedet for at afklare læren, forplumrer han den, mener pavens modstandere.”
”En gennemgående kritik af paven er tvetydigheden i hans måde at agere på. Udadtil er han mild og imødekommende, men indadtil regerer han ifølge modstanderne kirken med hård hånd, hyrer kun sine ligesindede og udskifter folk efter forgodtbefindende. Derudover mener flere, at han har set igennem fingrene med viden om seksuelle overgreb, hvis de var begået af hans egne støtter. Derfor danner ligesindede rundt omkring i verden netværk i en fælles front mod pave Frans’ linje for at forsøge at sikre sig, at pavens reformagenda ikke bliver permanent.”
En italiensk avis omtalte situationen som et komplot, der vil tvinge paven tilbage. Men kan en pave blive kuppet?
”Nej, det er usandsynligt. Paven har næsten uindskrænket magt, han har stor støtte i størstedelen af kirken. Kanonisk ret giver ikke umiddelbart mulighed for at fjerne en pave. Det er nok stærkt overdrevet, at nogle skulle forsøge at kuppe paven, men fra konservativ side forsøger man sandsynligvis at planlægge tiden efter pave Frans.”
Hvor alvorligt skal det tages?
”Kriser og modsætningsforhold på et så højt niveau i kirken er altid alvorligt. Magtfordelingen er klart til pave Frans’ side, men selvom man må formode, at paven har et stort flertal bag sig, er det problematisk for ham at have så indflydelsesrige kirkefolk og økonomiske kræfter som modstandere. Selvom flertallet støtter pave Frans’ reformer, mener modstanderne ikke, at den rette lære er et spørgsmål om demokratisk flertal, men om sandheden.”
Har vi set lignende splittelser før, og hvor dyb er den nuværende?
”Den nuværende splittelse er den dybeste i nyere tid. Men vi har set splittelser før. I forlængelse af Det andet Vatikankoncil skilte en konservativ fløj sig ud, som afsondrede sig fra den resterende del af kirken med egne biskopper."
"De mest konservative stemmer mente, at koncilet søsatte en kættersk og relativistisk drejning i den måde, de betragtede for eksempel andre kristne kirker og religioner på. Siden har en konservativ fløj og en mere progressiv fløj været uenige om fortolkningen af koncilet.”
”Der var også forskellige teologiske holdninger under pave Benedikt XVI og pave Johannes Paul den Anden, de to foregående paver, hvor liberale hungrede efter reformer. Men de udfordrede trods alt aldrig pavens autoritet eller kaldte ham illegitim. Nu er splittelsen dybere, og den konservative fløj mener, han bevæger sig på grænsen til kætteri.”
”Det er svært at sige hvor det bærer henad. Hvis pave Frans presser mere i samme retning, bliver han sandsynligvis udfordret yderligere, men vi må se, hvordan han vælger at være pave de næste år, og om den kommende pave fortsætter hans linje eller søger lidt mere ind mod midten."