Tag en stille stund med Nietzsche og Jung

Vinterferien kalder på fordybelse, og der er meget stof til eftertanke at finde i filosofiske værker af for eksempel Boethius, Kierkegaard, Jung og Nietzsche. Værker, der forholder sig til spørgsmål om livets store temaer - tro, kærlighed, ondskab, etik, visdom, eksistens. Tænkere har givet sig i kast med en ransagelse af sig selv, sin tid og menneskets vilkår i verden - og på hver deres måde beskæftiger de sig med at få skrællet lag af eksistensløget for at finde vej ind til livets essens. Vi giver et indblik i to af de helt store filosofiske klassikere.

Søren Kierkegaards Enten-Eller er et af Kierkegaards mest berømte værker. I værket forholdet han sig til livets store spørgsmål. På billedet ses Kierkegaards eget eksempel af Enten-Eller.
Søren Kierkegaards Enten-Eller er et af Kierkegaards mest berømte værker. I værket forholdet han sig til livets store spørgsmål. På billedet ses Kierkegaards eget eksempel af Enten-Eller. Foto: Ivar Myrhøj / Ritzau Scanpix.

I en hektisk hverdag kan det være svært at finde tid og overskud til fordybelse. Rutinerne og vanerne ender med at bestemme over vores liv og eksistens. De værdier og meninger, vi har fået overleveret gennem vores liv og hverdag prægerde valg, vi tager - og de er altid sunde at reflektere over.

Gør vi ikke det, risikerer vi at sætte vores eksistens på automatpilot eller helt at parkere den.

Livsfilosofiske værker er fuld af overvejelser og indsigter, der kan ramme én som et lyn fra en klar himmel, når man integrerer dem og lader dem komme i dialog med det allerede eksisterende. Her støves ens vanetænkning af, så konturerne af de indre rum fremstår klarere. Helt nye korridorer viser sig og nye, hemmelige gange forbinder rum, der før var adskilte.

Vinterferien er en særdeles god anledning til at læse et værk, der kan udfordre dig i din eksistens, tro og etik. God læselyst.

På billedet ses Friedrich Nietzsche. Klik på markøren for mere info. Foto: Nordfoto-Nordfoto/Ritzau Scanpix

Friedrich Nietzsches ”Således Talte Zarathustra”

Værket handler om karakteren Zarathustra, der igennem gentagende processer søger en stadigt klarere erkendelse af livet. Zarathustra bor på et bjerg, hvorfra han drager ned for at møde menneskene med sin lære om overmennesket. Her konfronteres han med en verden, der ikke er klar til hans budskab og han må atter og atter igen isolere sig på sit bjerg, hvor nye erkendelser fødes.

I ”Således Talte Zarathustra” er nietzsches filosofiske indhold og sproget hinandens forudsætninger. I sit sidste værk ”Ecce Homo” betegner Nietzsche sig selv som dynamit, og det passer rigtig godt til både hans filosofi og sprogbrug i ”Således Talte Zarathustra”.

Det er sprængfarligt. Ekspressionistisk eksplosivt. Det er som at høre de mest udbrydende, klimatiske stykker i Wagner eller Dvořáks symfonier. Nietzsche udtrykte igennem årene, hvordan han hele tiden ønskede og søgte at finpudse sit sprog, så det opnåede en så høj grad af musikalitet som muligt.

Med det musiske sprog finder Nietzsches sin åndelige dirigentstok og kan endelig udføre sin filosofi i fuldt flor. Det bliver en kunst ud i det at leve. Dette hænger sammen med noget helt centralt i værket.

Hvad der særligt givende er, at der finder en værdisætning sted i forholdet mellem skabelse og tilintetgørelse, og hvordan denne er knyttet til det kreative og kunstneriske. Det musiske.

Særligt interessant er det at følge, hvordan Zarathustrakarakteren tordner mod sin tids meningsdannere i søgningen efter en gnist, der kan antænde den næste eksplosion, der forløser en ny bevidsthedsskabelse.

Vi mennesker værdisætter alting gennem sproget i en konstant proces, hvor tidligere tiders forståelse må vige for en ny i en processuel strøm. Dette er en grundpræmis i Nietzsches værk, der kom til at præge tænkere som Foucault, Derrida og Latour.

Nietzsche anså værket som sit vigtigste, og her er der skåret helt ind til benet af livet, hvor skabelsen og destruktionen konstant finder sted i et ypperligt filosofisk og sprogligt, litterært kunstværk. En sprængfarlig filosofi udtrykt ved eksplosiv ekspressionisme.

Missing media item.

På billedet ses Jung i 1960. Klik på markøren for mere info. Foto: AP/Ritzau Scanpix

Carl Gustav Jungs ”Liber Novus”

I værket drager en fortæller på en rejse i dybets, subliminale univers, hvor han som en ensom vandringsmand kommer i kontakt og samtale med væsener og guder, der er knyttet til en kollektiv, menneskelig grundfortælling, der har strukket sig over årtusinder.

I 2009 udkom Carl Gustav Jungs værk ”Liber Novus” (Den Nye Bog). Efter årtier i en schweizisk bankboks udkom værket, der på eventyrlig vis kombinerer det teologiske, det filosofiske og det kulturhistoriske i en psykologisk forankring.

Der er mange spekulationer omkring, hvorvidt Jung ønskede at udgive bogen, men familien Jung besluttede endelig at give offentligheden adgang til et værk, om hvilket Jung selv sagde, at det blev udgangspunktet for hans forfatterskab indtil hans død i 1961.

Op til Første Verdenskrig så Jung syner, der for ham kom til at indikere krigens komme. En syg verden gav sig udslag som en hallucination for Jung, hvor han så en flod af blod oversvømme Europa fra syd til nord, fra øst til vest.

Jung gav sig i kast med et omfattende værk, hvor han søgte at finde svar på spørgsmål om sin tid og sig selv. Denne rejse noterede han i ”The Black Books” som han senere skrev ind i en smuk, læderindbunden rød bog i stil med middelalderlige kalligrafier og med smukke malerier og mandalaer.

En af verdens førende Jung forskere, Sonu Shamdasani, har stået for at skrive en utrolig spændende introduktion til værket og tilføjet en lang række fodnoter med referencer til bl.a. ”Således Talte Zarathustra”, som Jung læste indgående op til skabelsen af ”Liber Novus”.

Hvad der er særligt givende ved ”Liber Novus” er den paradoksale tilstand fortælleren hele tiden sætter læseren i som læser. Det giver en fornemmelse af en afgrundsdybhed i livets store spørgsmål sat i et helt nyt lys.

Denne afgrund bliver åbnet af en utrolig belæst Jungs viden om en lang række af tanketraditioner, der med tiden gik delvist eller helt i glemmebogen og ikke kom til at tegne de store og markante konturer af den europæiske idehistorie – herunder bl.a. de apokryfe evangelier, hermetisk filosofi, gnosticisme og alkymi.

Igennem den omfattende granskning finder Jung en vej til et forenende livssyn, hvor stridende dualiteter harmoniseres. Godt og ondt, orden og kaos, forstand og galskab, himmel og helvede. Alle forbindes de i et kosmisk energifelt, hvorfra livet og ånden vokser.

Værket bringer nye erkendelser frem, der kan være anledning til reflektion i forhold til vores samtid, os selv og vores tro. En af de helt centrale pointer i bogen er, at mennesker har begået store fejl igennem historien og vil fortsætte med at begå fejl; selv, når det mener at stå absolut fast på dets opfattelse af livet.

For når vi står alt for fast, fjerner vi også blikket og åbenheden overfor det andet. Det kunne være i forholdet mellem, hvad der er godt og ondt eller forholdet mellem sjæl og legeme.

Hvis der sker for stor en vægtning af det ene frem for det andet, vil det oversete gå til yderligheder i dets autonomi og det fastlåste vil danne et usundt fundament, hvilket i sidste ende, ifølge Jung, kan gøre os syge med f.eks. angst og neuroser.

Jung udfordrer vores evne til at leve i harmoni med os selv og andre. Værket bevæger sig fra eksistensspørgsmål over i trosspørgsmål med et etisk ønske for øje; at vi alle skal søge at blive afbalancerede mennesker, der lever vel med os selv og andre.

Værket kan læses som et kald til læseren om at finde sin egen vej i livet - og det begynder med åbenhed. Værket beskæftiger sig med skyggesiderne af tilværelsen, som vi mennesker ofte forsømmer at forholde os til.

Er man klar til at blive rusket godt og grundigt igennem, så drag med på det kosmologiske, teologiske, kulturkritiske og eksistensfilosofiske eventyr, ”Liber Novus” er.