Prøv avisen

10 spørgsmål og svar til europa-parlamentsvalget

Europa-Parlamentet er EU's folkevalgte parlament med sæde i både Bruxelles og Strasbourg. Parlamentets medlemmer vælges i alle EU's 28 medlemslande. Foto: Iris/ Ritzau scanpix

Hvad sker der med Europa-Parlamentet, når Storbritannien på et tidspunkt melder sig ud? Kan Morten Messerschmidt beholde sin plads i Europa-Parlamentet, nu hvor han stiller op til Folketinget? Og hvordan kan det være, at Tyskland har 96 pladser at udfylde ved det kommende Europa-Parlamentsvalg, når Danmark kun har 14? Få de korte, præcise og tydelige svar her

1. Hvad er en MEP?

En MEP er en forkortelse for Medlem af Europa-Parlamentet. Det nuværende Europa-Parlament består af 751 MEP'er, hvilket også er maksimum. Ud af de 751 MEP'er har Danmark 13, mens Tyskland som EU's folkerigeste land har 96 medlemmer.

2. Hvordan fordeler man antal medlemmer per land?

De forskellige medlemslande får tildelt antal af medlemmer ud fra størrelsen på landets befolkning. Samtidig kan intet land have under seks medlemmer eller over 96 medlemmer (Tyskland har altså maks antal medlemmer).

3. Hvad sker der efter Storbritannien forlader Europa-Parlamentet?

Når Storbritannien forlader Europa-Parlamentet, vil det samlede antal medlemmer til Europa-Parlamentet falde til 705. Dette betyder dog ikke, at andre medlemslande vil miste deres MEP'er. Derimod vil en del af de andre medlemslande få flere MEP-pladser efter Storbritanniens exit for at udligne en nuværende underrepræsentation i forhold til deres befolkningstal.

For eksempel vil Danmark modtage en ekstra MEP-plads, når briterne træder ud efter det kommende europa-parlamentsvalg (og altså have 14), mens Spanien og Frankrig hver vil modtage 5. Reduktionen af samlet antal MEP'er fra 751 til 705 skyldes, at man vil være klar til eventuelle fremtidige udvidelser med nye medlemslande.

4. Hvornår foregår europa-parlamentsvalget?

Europa-parlamentsvalget foregår over hele Europa fra den 23.-26. maj. Medlemslandene fastsætter selv, hvornår de vil afholde valget indenfor disse datoer. Dette betyder for eksempel, at mens Danmark afholder valget den 26. maj, holder andre medlemslande som for eksempel Holland valget den 23. maj.

5. Hvor ofte skal der afholdes europa-parlamentsvalg?

Der skal afholdes valg til Europa-Parlamentet hvert femte år. Valget den 23.-26.maj vil derfor bestemme, hvem der skal sidde i Europa-Parlamentet frem til 2024.

6. Er det muligt for Morten Messerschmidt (DF) eller nogen anden dansk politiker at være en del af Europa-Parlamentet og Folketinget på samme tid?

Det er ikke muligt for hverken Morten Messerschmidt eller nogen anden dansk politiker at være en del af både Europa-Parlamentet og Folketinget på samme tid. Det har faktisk ikke været muligt for nogle politikere i Europa efter europa-parlamentsvalget i 2004.

Til at starte med var medlemmerne af Europa-Parlamentet udvalgt af de nationale parlamenter. Det betød, at repræsentanterne for Danmark i Europa-Parlamentet blev udvalgt i Folketinget.

Gennem historien har det været meget normalt, at man på samme tid havde både en plads i Europa-Parlamentet, såvel som i Folketinget, men dette er altså ikke muligt mere. Det første valg regulære valg til Europa-Parlamentet fandt sted i 1979.

7. Er der en spærregrænse til europa-parlamentsvalget?

I Danmark er der ingen spærregrænse til europa-parlamentsvalget, mens der til folketingsvalget er en spærregrænse på to procent. Spærregrænsen skal forstås som hvor mange procent af stemmerne, et parti skal have for, at partiet i det her tilfælde kommer i Europa-Parlamentet.

Mens der ingen spærregrænse er i Danmark, har lande som for eksempel Frankrig og Kroatien en spærregrænse på fem procent, Italien, Østrig og Sverige har en spærregrænse på fire procent, og Grækenland har en spærregrænse på tre procent.

8. Hvad laver Europa-Parlamentet?

Europa-Parlamentet fungerer som EU's lovgivende organ, og derfor er MEP'ernes beslutninger essentielle for størstedelen af lovene, der påvirker EU.

Der findes flere forskellige lovgivningsprocerdurer indenfor EU og den oftest brugte kaldes "den almindelige lovgivningsprocedure".

9. Hvordan fungerer "den almindelige lovgivningsprocedure"?

Europa-Kommissionen opstiller et forslag til vedtagelse ved at sende forslaget til både Europa-Parlamentet og Ministerrådet, som består af ressortministrene fra de 28 medlemslande. For at dette forslag kan opnå vedtagelse, er det nødt til både at opnå flertal i Ministerrådet såvel som i Europa-Parlamentet.

10. Hvordan er Europa-Parlamentet opbygget?

Europa-Parlamentet omfatter i alt 20 stående udvalg og to underudvalg, og hvert udvalg har mellem 24 og 76 medlemmer. Den politiske sammensætning af medlemmer i disse udvalg er en spejling af Europa-Parlamentets sammensætning. Det betyder, at jo større et parti er i Europa-Parlamentet, jo flere medlemmer har det i hvert udvalg.

Når Europa-Kommissionen fremsætter et forslag til vedtagelse, vil det først blive behandlet i et af udvalgene (medmindre der er blevet opstillet et midlertidigt udvalg til netop dette forslag). Udvalget vil, hvis det føler det nødvendigt, fremsætte en betænkning ved forslaget, som vil blive forelagt sammen med forslaget, når det bliver præsenteret til formel vedtagelse i Europa-Parlamentet.

Eksempler på nogle af disse udvalg er for eksempel: Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om International Handel og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling.