Yousef eller Mathias? Folkeskolelærere diskriminerer drenge på baggrund af deres navn

Folkeskolelærere vurderer oftere, at de ikke kan tage en ny elev ind i klassen, hvis han hedder Yousef, end hvis han hedder Mathias

9,6 procent flere lærere vurderede ifølge undersøgelse, at de havde plads til en ekstra dreng i klassen, hvis han hed Mathias, end hvis han hed Yousef. Billedet er et modelfoto.
9,6 procent flere lærere vurderede ifølge undersøgelse, at de havde plads til en ekstra dreng i klassen, hvis han hed Mathias, end hvis han hed Yousef. Billedet er et modelfoto. . Foto: Andreas Beck/ Reuters/ Ritzau scanpix.

Når folkeskolelærere skal vurdere, om de har plads til en ekstra elev i klassen, betyder det noget, om eleven hedder Yousef eller Mathias.

Det skriver Videnskab.dk.

Hvis eleven hedder Yousef, vurderer lærerne oftere, at de ikke har plads til ham, end hvis han hedder Mathias.

Det viser et nyt dansk studie, hvor forskerne har testet, om lærere diskriminerer drengebørn på baggrund af deres navne.

"Vores studie viser, at børn med mellemøstlige navne er bagud på point. Fra starten bliver de mødt med større skepsis af læreren," siger en af forskerne bag studiet, Simon Calmar Andersen, der er professor på Trygfondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet.

I det nye studie deltog 1.264 lærere fra 329 danske folkeskoler i et forsøg.

Lærerne blev tilfældigt inddelt i to grupper. De fik hver især beskrivelser af en dreng, der i et tænkt scenarie skulle starte på deres skole.

I beskrivelsen stod, at drengen havde socio-emotionelle vanskeligheder og derfor kunne have svært ved at lære.

En gruppe lærere fik at vide, at drengen hed Yousef. Andre fik at vide, at han hed Mathias.

9,6 procent flere lærere vurderede, at de havde plads til drengen, når han hed Mathias, end når han hed Yousef, viser forskernes beregningerne. Ifølge Simon Calmar Andersen er det statistisk signifikant.

Læs også på Videnskab.dk: Farveblind folkeskole kan gøre livet svært for minoritetsbørn

Studiet blev for nyligt publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Public Administration Research and Theory.

Laura Gilliam, der er lektor på Danmarks Pædagogisk Universitet (DPU), har læst det nye studie, som måler lærernes statistiske tendens til at diskriminere.

"Det overrasker mig ikke, at der er en tendens blandt lærerne til at diskriminere drengebørn med mellemøstlige navne. Det stemmer overens med den forskning, jeg har lavet," siger Laura Gilliam, der i sin forskning har undersøgt, hvordan minoritetsdrenge bliver behandlet i skolen.

Det nye studie, som Simon Calmar Andersen fra Trygfondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet har lavet sammen med kollegaen Thorbjørn Sejr Guul, indikerer, at lærerne diskriminerer ubevidst.

Det vil sige, at de ikke forskelsbehandler, fordi de er racister, men fordi de ubevidst er præget af forestillinger om, at drenge med mellemøstlige navne opfører sig på en bestemt måde.

Læs også på Videnskab.dk: <strong>Minoritetsdanske drenge føler sig forskelsbehandlet i skolen</strong>

"Det er nok en grundlæggende menneskelig mekanisme, at man lader sig påvirke og kan komme til at forskelsbehandle på baggrund af forestillinger, der opstår udfra de få bidder af information, man får, i dette tilfælde et navn," siger Simon Calmar Andersen.

Laura Gilliam advarer også mod at udpege de danske lærere som syndebukke.

"Det er vigtigt, at vi ikke bare giver lærerne skylden, for ubevidst diskrimination er meget udbredt, ikke kun blandt lærere, men i hele samfundet. Diskriminationen kan ikke individualiseres. Det er et strukturelt problem ," siger hun.