Prøv avisen

Flemming Rose: Jyllands-Posten censurerede min ytringsfrihed

Ifølge Flemming Rose blev han i 2011 truet med fyring, hvis han vidnede i en terrorsag, han var indkaldt til i USA. Terrorsagen drejede sig blandt andet om et planlagt terrorangreb på Jyllands-Posten. Foto: Mehdi Chebil/Polaris

Jyllands-Postens tidligere kulturredaktør, Flemming Rose, langer i en ny bog hårdt ud efter den måde, som ledelsen i JP/Politikens Hus har håndteret konsekvenserne af Muhammed-krisen på. Blandt andet skal bladhusets ledelse have forsøgt at indskrænke Flemming Roses ytringsfrihed og truet med fyring, hvis han vidnede i en terrorretssag

Flemming Roses forrige bog, ”Hymne til friheden”, udkom på Jyllands-Postens forlag i efteråret 2015.

Det gør hans nye bog ikke.
 
For ”De besatte”, som bogen hedder, retter en sønderlemmende kritik af den allerøverste ledelse på Flemming Roses tidligere arbejdsplads, som ellers i adskillige skåltaler er blevet hyldet for sit vedholdende forsvar for ytringsfriheden.

Flemming Rose var manden, der som kulturredaktør i 2005 skrev den berømte ledsagetekst til Jyllands-Postens 12 Muhammed-tegninger. Mest berømt sætningen om, at man i et verdsligt demokrati med ytringsfrihed ”må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse”.
 
Ifølge bogen, der udkommer på forlaget People’s Press, indførte ledelsen af JP/Politikens Hus, der ejer Jyllands-Posten, i 2011 på foranledning af den daværende bestyrelsesformand Jørgen Ejbøl ”en nødretstilstand i forhold til mit virke som redaktør”. 
 
Sagt på en anden måde: Ifølge Flemming Rose ønskede i hvert fald dele af ledelsen af det store bladhus at indskrænke ytringsfriheden for Danmarks mest kendte ytringsfrihedsforkæmper, når det gjaldt debatten om ytringsfrihed.

”Ud over ’besat’ blev jeg gentagne gange konfronteret med ord som ’fanatiker’ og ’en mand med en sag’, når JP/Politikens øverste ledelse skulle finde argumenter for at lægge en dæmper på mit engagement i ytringsfrihedsdebatten.” 
 
Sanktionerne mod Flemming Rose begyndte først over fem år efter udgivelsen af de 12 herostratisk berømte tegninger af den islamiske profet Muhammed. Tegninger, der har gjort Jyllands-Posten til en af de mest terrortruede virksomheder i den vestlige verden.

”I takt med at den offentlige opinion flyttede sig i Jyllands-Postens retning, svandt opbakningen fra JP/Politikens ledelse til mit engagement i debatten om ytringsfriheden og dens grænser,” skriver Flemming Rose og fortsætter: ”Da truslen og spørgsmålet om virksomhedens sikkerhed blev dominerende, kom sagens publicistiske kerne i anden række, og JP/Politikens Hus fandt det nødvendigt at lukke munden på mig.” 

Ifølge Flemming Rose blev han i 2011 truet med fyring, hvis han vidnede i en terrorsag, han var indkaldt til i USA. Terrorsagen drejede sig blandt andet om et planlagt terrorangreb på Jyllands-Posten.

I samme periode sendte Jørgen Ejbøl, der i dag er næstformand i JP/Politikens Hus, en e-mail med et såkaldt ”forslag til Rose-håndfæstning” til virksomhedens daværende direktør og nuværende bestyrelsesformand, Lars Munch. I mailen indgik en liste med forbud mod blandt andet deltagelse i radio- og tv-programmer og mod at kommentere tegningerne.

Læs Lars Munchs svar til Flemming Roses kritik her  

Et år senere blev forbudslisten fastholdt på ubestemt tid, og der kom til at gå næsten tre år fra deres udstedelse, før Flemming Rose igen for alvor genindtrådte i ytringsfrihedsdebatten. Det skete efter udgivelsen af digteren Yahya Hassans debutsamling. Men forbuddet gjaldt principielt stadig helt ind til Flemming Roses afsked med Jyllands-Posten sidste efterår. Hans forrige bogudgivelse, ”Hymne til friheden”, blev ifølge Flemming Rose ligefrem forsøgt stoppet af bladhusets ledelse.

Da Flemming Rose sidste efterår og kort efter Muhammed-tegningers 10 års-jubilæum tog sin afsked med Jyllands-Posten, var det ifølge hovedpersonen ellers efter ” 16 fantastiske år på JP”, en avis, han var ”taknemmelig for de muligheder, jeg har haft som korrespondent og redaktør”.

I bogen fastslår Flemming Rose, at ”Jørgen Ejbøl, Lars Munch og Jørn Mikkelsen (Jyllands-Postens daværende ansvarshavende chefredaktør, red.) havde ansvaret for virksomhedens og medarbejdernes sikkerhed. Det havde jeg ikke, så det var lettere for mig at svinge princippernes fane, selv om det ikke var gratis.” 

Flemming Rose er i dag omgivet af livvagter ved blandt andet offentlige debatmøder. Det er første gang, han går direkte i rette med ledelsen af JP/Politikens Hus. I forbindelse med 10 års-jubilæet for Muhammed-tegningerne sidste år rettede Carsten Juste, der var Jyllands-Postens ansvarshavende chefredaktør under Muhammed-krisen, dog en lignende kritik af ledelsen.

”Man opretholder en illusion om redaktionel frihed. Men det holder ikke. Når sager virkelig spidser til, er det kun en illusion,” sagde Carsten Juste i interviewet med dagbladet Politiken. Han fortsatte:
 
”Med mit kendskab til beslutningsgangene er det mit klare indtryk, at beslutningerne angående genoptryk af Muhammedtegningerne i bladhusene under JP/Politiken-koncernen (Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet, red.) næppe er truffet uden pres ovenfra”.

Dagbladet Information, der fredag bringer et interview med Flemming Rose, har i den forbindelse fået en kommentar fra JP/Politikens bestyrelsesformand, Lars Munch.

"For mig drejede det sig i højere grad om mere end 2000 loyale medarbejderes sikkerhed end om Flemming Rose. Han giver nu sin version, som jeg ikke har yderligere kommentarer til," skriver Lars Munch til avisen, der også har fået oplyst, at bestyrelsesnæstformand Jørgen Ejbøl tilslutter sig kommentaren.
 
Flere medier, herunder Politiken og Ekstra Bladet, er dog kommet i besiddelse af en kommende biografi om Jørgen Ejbøl med titlen "Pansergeneralen". I bogen skal Jørgen Ejbøl være citeret for at sige, at "at man som koncernledelse og formandskab står med ansvaret bidende i nakken for alle de ansattes sikkerhed".

"Hvis noget går galt, ville man spørge sig selv til døden: ’Hvad var det, vi ikke fik gjort i tide?’ Derfor er det et totalsvigt at lege med alvoren og sætte sin person foran fællesskabet. Så svigtet ligger hos en mand, som vi har brugt over 130 millioner kroner på at beskytte," siger Jørgen Ejbøl med adresse til Flemming Rose. 
 
I slutningen af ”De besatte” skriver Flemming Rose dog, at Ejbøls modstand mod ham kom til at virke ud over Roses egen ansættelse på Jyllands-Posten. Jyllands-Postens daværende chefredaktør, Jørn Mikkelsen, skal nemlig i foråret 2016 – og dermed efter Flemming Roses afsked med avisen - have bedt Rose om ikke at svare på henvendelser fra Jyllands-Postens journalister. Det skete efter sigende efter pres fra bestyrelsesnæstformand Jørgen Ejbøl, der var oprørt over, at Flemming Rose var blevet interviewet i forbindelse med debatten om den såkaldte ”imamlov”.
 
Jørn Mikkelsen tog i begyndelsen af dette efterår sin afsked som Jyllands-Postens ansvarshavende chefredaktør. Hans afløser, Jacob Nybroe, meddelte ved sin ansættelse, at ”læserne kan forvente mindre Muhammed” i Jyllands-Posten i fremtiden.

I et efterfølgende interview til DR sagde han, at ”jeg ville ikke have bragt tegningerne – selv om eftertiden viste, at de rejste en relevant diskussion”.